onsdag, juli 04, 2012

Så vandt jeg lige....

Min første give-away!

Lidt heldig har man da lov at være. Og en præmien er lige
mig! En super kalender med plads til alle aftalerne. Og da min gamle kalender
lige er udløbet, kunne det ikke passe bedre.
Jeg deltog hos hende, der har bloggen Her.
 Sådan en her, burde alle hjem eje.
Vi har hver især fået en "farve". Så det er let at holde
styr på, hvem der skal hvad, hvornår. :)
Der er også en masse smarte ting inden i. Bl.a. denne 
rejse-pakke-plan, og en masse klistermærker.
Jeg synes at den forside der var, fra start af, var
en smule kedelig, så jeg valgte at skifte min ud, og nu er den
blevet meget mere mig. :)

Desværre har jeg kun haft en enkelt tilmelding på
min pakkeleg, men det skal ikke hindre mig. 
Så mon ikke der bliver sendt en pakke eller 2 af sted i morgen.
En til hende jeg deltager hos, og en til hende
der deltager hos mig. 
Men hvis du også har lyst til at deltage i pakkelegen
kan du være med Her.

De næste dage skal gå med at pakke, da det snart er tid
til spejderlejr, og hold op hvor jeg glæder mig til at komme af sted. 
Men aner da slet ikke, hvordan jeg skal få pakket, alt det jeg skal have
med, ned i min rygsæk. Godt nok er den på 55 liter, men vi
skal jo også være væk i en hel uge... :-D
 

tirsdag, juni 26, 2012

Pakkeleg!

Vil du være med?

Jeg har i dag været den heldige modtager, af en skøn pakke. Jeg har nemlig 
deltaget i en pakkeleg hos Hende Her, og nu er det min tur til at sende den videre. :)
Jeg forklare mere om pakkelegen, lidt senere i dette indlæg.
Men først skal i lige se hvad jeg fik. Pakken var desværre godt lidt i stykker da den
ankom, men alle tingene var stadig i. Så pakken er der intet billede af.
Og nu til gaverne...
Blev rigtig glad for pakken, alle tingene kan bestemt bruges!
Elsker håndskrevne breve, kort og hilsner.
Og specielt når de er så fine som denne.
 Se lige noget fint garn. Jeg er godt nok ikke så
god med strikkepindene endnu, men er sikker på
jeg kan få lavet mig et skønt tørklæde af dette.
 Inspiration kan man ALDRIG få for meget af. :)
 Endnu et skønt magasin - Har smugkigget i dem begge
og har allerede fundet et par ting, der skal afprøves. :)
 Og sidst men ikke mindst, denne smukke halskæde.
Man kan da kun blive glad, af at modtage sådan en pakke.
Så sender lige en stor tak til Karina.

  Og nu tilbage til pakkelegen:

Det foregår således, at de første 2 der lægger en kommentar til dette indlæg,
vil modtage en gave fra mig. I skal derefter sende en gave, tilbage
til mig, og selv sætte legen i gang på jeres blog. Så
vil pakkerne brede sig, som ringe i vandet. :)
Du bestemmer selv hvilke gaver du vil sende.
Håber der er nogen der har lyst til at deltage.

Må hellere komme i gang med at finde et par gaver frem, skal jo selv sende en retur.
Go' tirsdag!

fredag, juni 22, 2012

Projekt sættekasse part 2

Er nu færdigt!

Her har været lidt stille på bloggen det sidste stykke tid, men har ikke
haft helt så meget overskud, som jeg plejer. Sættekassen har været færdig i en lille
uges tid, og jeg er vældig glad for den. Der er dog et par småfejl, men det går an.
 Lyset er ikke så godt på billedet, men ville gerne vise
den i funktion. De fleste af tingene der stå på den, stod
også på min mors sættekasse. Så den vækker mange gode minder.

Jeg håber på der kommer lidt mere energi, inden så længe,
så der kan komme gang i bloggen igen.

Og så kan jeg afsløre at jeg inden længe, sætter gang i
en lille pakkeleg - Så følg med!

onsdag, juni 06, 2012

Projekt sættekasse

Er nu gået i gang!!

Jeg har i den sidste tid, set en masse fine sættekasser,
rundt omkring i blogland, og fik lyst til at lave min egen. Så i dag tog jeg
ind til byen og købte de nødvendige ting - lidt fint papir, lim, sort maling,
og selvfølgelig en sætte kasse. Jeg har brugt lige under 200,- Og jeg kommer
næppe til at bruge alt papiret på dette projekt, så synes det er en okay pris.
Nu har manden så lovet mig at bygge en sættekasse, der er meget
større end den jeg lige har købt, som så skal pynte vores 
kedelige hvidevæg i entréen. Men nu skal den lille
lige laves først - kan ikke vente med at gå i gang!
 Sættekassen er købt i Trævarenes udsalg i Århus til 129,-
og målene er 40x60 cm
Papir, lim, pensel og maling er købt i Søtrene Grene 
og kostede omkring 90,-
Bliver simpelthen nødt til at gå i gang med projektet nu, 
selvom klokken efter hånden er mange :) 

fredag, maj 25, 2012

Haven når den er bedst

Og det er nu.

Der er ikke kommet så mange indlæg i den seneste tid, og jeg må skyde skylden
på det lækre sommervejr, der pludselig kom. Nyder det virkelig, kan mærke mine "batterier" 
bliver ladet op. Skønt at angsten ikke er det, der fylder mest mere.
Har taget et par billeder af mine yndlings blomster i haven,
som jeg vil dele med jer.
 Er de ikke bare smukke?
 Og sidst, men ikke mindst - Husløg, selvom det jo ikke
er en blomst, men smuk det er den altså.

Resten af weekenden står på fødselsdag. I morgen bliver min
bror 20 år, og det skal fejres på Sejs Camping, med hele familien.
Og søndag går turen til svigerforældrenes sommerhus, da svigerfar har 
fødselsdag på mandag. Det bliver super!
God weekend til jer alle!

søndag, maj 20, 2012

Sol & søndag

Det skal da nydes!!

Sol har skinnet, som bare pokker i dag. Og det måtte jo betyde en tur
på stranden, samt hygge i haven. Sikke en skøn dag - hvis bare alle søndage var sådan!
Har taget et par billeder jeg vil dele med jer.
 Som i kan se, blev tæerne badet. Dog er vandet stadig alt for koldt,
efter min smag. 
Mine rhododendron er endelig ved at springe ud.
Det er en lige stor glæde hvert år.
 Glæder mig også til den fine hvide blomst, bliver til
et dejligt sødt jordbær.
Håber dette skønne vejr vare ved lidt endnu.

fredag, maj 18, 2012

Til kærligt minde om vores kat, Frida

Hvil i fred

Onsdag aften måtte vi træffe den svære beslutning om, at vores kat Frida skulle aflives.
Hun var meget syg, og det var det eneste rigtige at gøre. Det kom bare så pludseligt.
Onsdag morgen og dag, var der ingenting galt med hende. Men om aftenen opdager
jeg, at den er helt galt. Og der går ikke mere end et par timer, før jeg må sige
farvel til min elskede kat.
 Jeg havde aldrig forestillet mig, jeg skulle blive så ked af at miste min kat.
Men det blev jeg altså. Man elsker jo de små kræ, og når
hun nu har fulgt mig igennem 6 år, er det meget mærkeligt,
der ikke længere render en kat rundt.
 Så nu skal jeg vende mig til, der ingen kat er. Har jo også de andre dyr at tage
mig af, men der er intet som en kat.
 Sådan vil jeg huske hende bedst...